William Hogarth

Faktaboks

William Hogarth
født:
1697
død:
1764

William Hogarth. Scene 2 (af 6) i serien "A Harlot's Progress" ("En skøges levned", 1732), hvor Mary er holdt kvinde hos en gammel rigmand. Her afleder hun hans opmærksomhed, mens hendes virkelige elsker lister ud af soveværelset, hjulpet af stuepigen.

.

William Hogarth, 1697-1764, britisk maler og grafiker. Han var egentlig udlært som guldsmed, men begyndte at udføre kobberstik ca. 1720. Dette år påbegyndte han en akademisk uddannelse i et akademi i Saint Martin's Lane i London, en vigtig forløber for Royal Academy og en institution, han selv ledede 1735-55.

Hans første forsøg i maleriet var conversation pieces i små formater, bl.a. Tiggeroperaen (en scene fra John Gays populære syngespil; flere versioner, fx i Tate Gallery, London), en figurrig teateropførelse, som danner en slags overgang til hans senere moralities, optrin fra det moderne liv, hvor — med Hogarths egne ord — "mit billede er min scene, og mænd og kvinder mine skuespillere, som ved hjælp af bestemte handlinger og bevægelser skal udføre en pantomime".

Det første af disse moraliserende emner set i stærkt satirisk lys var En skøges levned (A Harlot's Progress), der fortæller om en bondepiges fald blandt onde londonere, nogle af dem let karikerede, genkendelige personer. Malerierne blev udført 1731-32, men er i dag kun kendt i hans grafiske gengivelser. En lignende billedserie er En libertiners levned (A Rake's Progress, 1732-34, Sir John Soane's Museum, London), og flere andre fulgte: Marriage à la mode (1743-45, National Gallery, London) om udviklingen og følgerne af et fornuftsægteskab og Valg (1754, Sir John Soane's Museum, London). I sin malestil var Hogarth inspireret af fransk rokoko, tydeligst i ungdomsarbejderne, skønt han var rabiat antifransk. Han forsøgte sig også uden synderligt held i den store italienske stil, fx Den barmhjertige samaritan (1736, Saint Bartholomew's Hospital, London).

Som portrætmaler ejede Hogarth betydelige evner; han valgte ofte aparte typer som modeller, fx Kaptajn Coram (1740, The Foundling Hospital, London), som han malede efter det barokke statsmandsportræts principper, skønt modellen kun var af det jævne borgerskab. Hans fremragende karakteriseringsevner ses i gruppeportrættet Hogarths tjenerskab (1757, Tate Gallery, London).

William Hogarth skrev det kunstteoretiske værk The Analysis of Beauty ('Analyse af skønheden', 1753), hvor han slog til lyd for, at et kunstværks skønhed og værdi beroede på evnen til at skildre den menneskelige naturs mangfoldighed. I sine billedkompositioner opererede han med det, han kaldte "skønhedens linje", en langstrakt S-kurve, der går igen i mange af hans figurrige scener. Hans tese i værket er, at intet i naturen er retlinet. Alt levende har bugtede former. Lige linjer er noget kunstigt, som vi mennesker har opfundet. En tysk oversættelse af The Analysis of Beauty (Zergliederung der Schönheit) udkom allerede 1754 og bidrog til Hogarths berømmelse både i Tyskland og Danmark.

En selvbiografi, redigeret ud fra Hogarths efterladte notater, blev først udgivet i 1955. En levnedsbeskrivelse udkom i 1971 med Ronald Paulsons tobindsværk Hogarth: His life, art, and times, revideret i trebindsudgaven Hogarth (1992-93).

Kommentarer (1)

skrev Poul Steen Larsen

Hogarth var både maler og grafiker, men artiklen mangler et afsnit om ham som grafiker. Meget vigtigt, da det var som grafiker han blev kendt over hele den vestlige verden. Jeg har et ret indgående kendskab til Hogarth og hans tidsalder og har tilladt mig at udvide artiklen væsenligt.

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig