Widex ApS er en dansk høreapparatproducent med hjemsted i Værløse nord for København, stiftet i 1956 af Christian Tøpholm (1918-1985) og Erik Westermann (1923-2017).

Widex er en af verdens førende inden for branchen med en markedsandel på verdensplan på 10 %. Widex har ved flere lejligheder ført an i den teknologiske udvikling, bl.a. i 1988 med det første høreapparat (Quattro), der gjorde brug af digital teknik, og i 1995 med det første fuldt digitale i-øret-apparat (Senso).

Virksomheden, som har fået designpriser i bl.a. Danmark og USA, har ca. 3600 ansatte, heraf mere end 900 i Danmark (2013). Widex ApS ejes af stifterfamilierne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig