Volaterrae er det antikke romerske navn på den mellemitalienske by Volterra. Det var oprindelig en etruskisk by med navnet Velathri; i 200-tallet f.v.t. blev den erobret af romerne. Den er kendt for sine hellenistiske askekister af alabast, udformet som små sarkofager, oftest med en reliefdekoration og et låg med et "portræt" af den afdøde fremstillet som liggende til bords.

Af antikke levn findes en velbevaret bymur fra 300-tallet f.v.t. og rester af hellenistiske templer; fra romersk tid stammer et velbevaret teater. Museo Etrusco Guarnacci, grundlagt 1761, har rige samlinger fra den etruskiske periode.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig