Vinderslevholm, hovedgård 10 km nordvest for Silkeborg, nævnt 1442; i perioden 1578-1907 under navnet Vinderslevgård. Den ligger på et næs i Hinge Sø, adskilt fra fastlandet af en grav.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1540 som Windersleffholm, efter Vinderslev.

Hovedbygningens 29 m lange sengotiske stenhus med kamtakkede gavle, formentlig opført for Niels Skeel (d. 1561), ombyggedes i 1800-t. og i årene efter 1910. Gården var indtil 2008 ejet af Ladekjær-Mikkelsen. Herefter ejes Vinderslevholm af Dansk Erhversprojekt A/S.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig