Faktaboks

Vibeke Bjelke
Født
5. juli 1943
Vibeke Bjelke
Vibeke Bjelke fotograferet i 1996.
Vibeke Bjelke
Af /Ritzau Scanpix.

Vibeke Bjelke er en dansk sceneinstruktør.

Hun var oprindelig uddannet sanger og havde en karriere på Den Jyske Opera, Det Kongelige Teater og Stadttheater Luzern 1963-1978. I 1975 blev hun uddannet som skuespiller fra Statens Teaterskole.

Vibeke Bjelkes instruktørkarriere

"Festen" på Østre Gasværk, 2007
Scenebillede fra Festen på Østre Gasværk, 2007, som Vibeke Bjelke instruerede med Ulf Pilgaard i rollen som faderen Helge og Lane Lind i rollen som hustruen Else (billedet). Stykket var baseret på Thomas Vinterbergs film af samme navn.
"Festen" på Østre Gasværk, 2007
Af /Ritzau Scanpix.

Efter en tid som instruktørassistent på Det Kgl. Teater debuterede hun som instruktør i 1982 med Ulla Ryums MyterneCaféTeatret. Hun fik sit instruktørgennembrud på Teatret ved Sorte Hest med Mod til at dræbe af Lars Norén i 1985.

Hun har siden oversat og instrueret en række moderne stykker på mange teatre i Danmark, Norge og Sverige, især af Lars Norén, hvis Vallombrosa hun havde succes med på Betty Nansen Teatrets Edison-scene i 1995. Derudover har hun løst flere musikdramatiske instruktionsopgaver, bl.a. West Side Story på Den Jyske Opera 1991. I 2004 blev hun leder af Operaakademiet.

Priser og hædersbevisninger

Vibeke Bjelke har modtaget en række priser, bl.a. Teaterjournalisternes årspris i 1990, Teaterkatten for Lars Noréns Døgnvæsener og Teaterforeningernes Pris for bedste turneforestilling 91/92 for West Side Story.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig