Vølse

I Olav den Helliges saga fortælles, hvorledes Kong Olav, der gerne vil gøre hele Norge kristent, erfarer, at der oppe nordpå bor en bondefamilie, som er ramhedensk. Deres hingst dør og spises af familien. Dog ikke hestens lem, der forinden skæres af og under skæmt gives til den meget dominerende bondekone. Hun præparerer lemmet med løg og andre urter, vikler det i en lindug og opbevarer det stadigt voksende lem i sin kiste og dyrker det som en guddom. Alle i huset bliver vølsedyrkere. Hver aften tager konen Vølse ind i stuen, synger en vise over den og lader den gå rundt til alle de andre, der også skal synge.

En aften kommer kong Olav til denne gård i forklædning og deltager i riten. Men da han modtager Vølse og kvæder sin vise, "lader han Vølse gå videre til hunden. Da bondekonen ser dette, farer hun op, men kongen kaster forklædningen og taler til dem om den rette tro". Det fremgår, at familien lader sig døbe og herefter holder sig til kristendommen, konen dog noget mere trægt end de andre.

Guden Frej er så tæt sammenknyttet med hesten og med frugtbarhed, at der må være tale om en privatkult for ham. I kulten kan Vølse opfattes som på samme tid offer, gudesymbol og gud. Tilsyneladende er der tale om en urgammel kult.

"Vølse. Organet for hedensk sæd" er det dristige navn på medlemsbladet for Forn Siðr, det største samfund blandt de nye asatroende i Danmark.

• heste (symbolik)