UT, Universal Time, middelsoltiden for nulmeridianen (Greenwich-meridianen); indtil 1928 betegnet GMT (Greenwich Mean Time). I 1955 blev UT opdelt i flere kategorier af Den Internationale Astronomiske Union. UT0 er tiden opnået ved astronomiske observationer af stjernepassager. Den afhænger af stedet på Jorden, bl.a. på grund af polvandring, hvilket der korrigeres for i UT1. UT2 indeholder endvidere en korrektion for årstidsvariationer i Jordens rotation.
UT er som officielt tidsmål afløst af UTC.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.