UNIDO er FN's organisation for industriel udvikling og har hovedkvarter i Wien. UNIDO blev FN-særorganisation i 1985 og har 168 medlemslande, herunder Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

United Nations Industrial Development Organization

Organisationen blev oprettet i 1966 med det formål at fremme en bæredygtig industriudvikling, navnlig i ulandene, bl.a. ved at skabe grundlag for investeringer og overførsel af teknologi.

Efter en krise i 1990'erne, hvorunder USA forlod organisationen, har UNIDO koncentreret sin virksomhed om at fremme konkurrencedygtighed, produktiv beskæftigelse og miljø inden for det industrielle område.

UNIDO har tæt på 700 ansatte, et årligt budget på godt 400 millioner dollar og ledes af en general-direktør, siden 2017 Li Yong fra Kina.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig