Trelde Næs, halvø nordøst for Fredericia. Den yderste, ca. 1 km2 store, fredede (1968) del af den tilspidsende halvø skiller Vejle Fjord fra Lillebælt. Terrænet, der stiger mod vest, er dækket af frodig og varieret løvskov med bl.a. rester af stævningsskov og bøgeskov med underskov af vedbend, kristtorn og taks. Ved sydkysten begynder en skovklædt klint med udskridninger af tertiært ler, Lillebæltsler.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1478 som Neesß, 1578 Threldenes, efter Trelde, 1451 Trællæ, afledn. med -aldi til subst. træ.

Området ejes delvis af Fredericia Kommune. Der er indrettet campingplads ved det åbne areal langs nordkysten med den yderste spids, Kasser Odde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig