Lillebæltsler, 40-100 m tyk aflejring af plastisk ler fra Mellem Eocæn, ca. 50-45 mio. år før nu. Det består overvejende af kalkfrit til svagt kalkholdigt, grønliggråt, meget fedt ler.

Faktaboks

Etymologi
Aflejringen er opkaldt efter de mange forekomster langs kysterne af det nordlige Lillebælt.

Den nederste del omfatter mere spraglede, grønne og brune lag, mens den øvre del indeholder lyse lag af mergel. Den øvre del af Lillebæltsleret er rig på lermineralet smectit. Det bevirker, at leret efter optagelse af store mængder vand bliver ustabilt og forårsager store jordskred, fx øst for Røjle Klint ved Strib og på Trelde Næs ved Fredericia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig