Fredericia Kommune

Fredericia Kommune. Våbenet kendes fra 1655. Løven med sværd og en laurbærgren som symbol på sejr udtrykker, at byen tidligere var en fæstningsby. Gult og rødt er de oldenborgske farver. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregistret.

.

Fredericia Kommune. Kommunens placering i forhold til regionens øvrige kommuner.

.

Fredericia Kommune. H.V. Bissens Landsoldaten (1850-51), symbolet på danskernes sejr i Treårskrigen, pryder indgangen til fæstningen i Fredericia. I baggrunden (tv.) ses Prinsens Port.

.

Egeskov Kirke, Fredericia Kommune.

.

Egeskov Kirke, Fredericia Kommune.

.

Herslev Kirke, Fredericia Kommune.

.

Herslev Kirke, Fredericia Kommune.

.

Artikelstart

Fredericia Kommune er en østjysk kommune i Region Syddanmark, der sammen med Vejle og Kolding udgør en vigtig del af Trekantområdet. Kommunen består af en samlet bebyggelse, et bybånd langs Lillebælt med bl.a. Fredericia, hvor rådhuset ligger, og et frugtbart landdistrikt med landsbyer, der overvejende ligger på kanten af dalene.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Fredericia er en latiniseret form fra 1664 af det ældre navn Frederiksodde, efter Frederik 3.
Areal
134 km2 km²
Indbyggertal
50.868 (2017)

Byrådet i Fredericia Kommune består af 21 medlemmer. Steen Wrist (f. 1980) fra Socialdemokratiet har været borgmester siden 1. januar 2021. I 2012-15 var Fredericia en af landets ni frikommuner.

Fredericia-Erritsø-Taulov-området har udviklet sig til et vigtigt trafikknudepunkt. Indtil 1872 var Snoghøj udgangspunkt for færgefarten til Fyn, som derefter blev afløst af dampfærgeforbindelsen Fredericia-Strib.

Byer over 1000 indbyggere (2017)
By Indbyggere
Fredericia 40.461
Taulov 3371
Skærbæk 2051

I 1866 var der kommet jernbane til Fredericia fra syd og i 1868 fra nord. Med åbningen af Lillebæltsbroen i 1935 ledtes vejtrafikken uden om Fredericia, og trafikken blev yderligere styrket i 1970 ved motorvejsbroens åbning. Den trafikalt set lette tilgang til kommunen har bevirket, at en række store virksomheder inden for mange brancher har slået sig ned her, og større sammenhængende erhvervsområder er udlagt nordvest for Fredericia samt ved Taulov og Skærbæk.

I 1990'erne byggede DSB en stykgodsterminal i Taulov. Kraftvarmeværket, Skærbækværket, leverer el til ca. 1/2 mio. mennesker og fjernvarme til en stor del af Trekantsområdet. Det Danske Musical Akademi åbnede i 2000 i byen. Fredericia Maskinmesterskole er fra 1975.

Landdistriktet rummer adskillige store firelængede gårde, placeret enten som spredt bebyggelse eller i tilknytning til egentlige landsbyer som fx Oddersted syd for Taulov, der har bevaret et regelmæssigt stjerneudskiftningsmønster. En stor del af de dyrkede jorder er udlagt til frøavl og gartneriproduktion, bl.a. i væksthuse.

Landskabet består hovedsagelig af højtliggende, lerede moræneflader, der mod vest er gennemskåret af et system af dale, som munder ud i den skarpt nedskårne tunneldal Elbo Dal. I flere af dens sidedale findes vandløb med rester af gamle mølleanlæg. Ud over en mindre skov sydvest for Erritsø findes Fuglsang Skov og Hannerup Skov, klemt inde mellem Fredericia og Erritsø. Desuden findes et større sammenhængende skov- og naturområde på Trelde Næs. En del af Trelde Næs blev i 1966 opkøbt af Fredericia Kommune, og dets yderste spids er fredet og offentlig tilgængelig, ligesom et stort område omkring Rands Fjord er fredet. På sydsiden af næsset ud mod Lillebælt findes stejle klinter med talrige skred, der skyldes et højt indhold af plastisk ler, såkaldt Lillebæltsler.

Forhistorie

I Fredericia Kommune findes 11 fredede gravhøje ud af et oprindeligt antal på mindst 230. Ved Erritsø er der fundet et unikt jernalderlerkar af form som en lille gris. Fra samme område stammer en sølvskat fra vikingetiden; den består af fem barrer og fire spiralarmringe med kantet endeknop, såkaldte permiske ringe, som er importeret østfra.

Historie

Pjedsted Kirke, Fredericia Kommune.

.

Kommunen blev dannet i 1966 ved sammenlægning af Fredericia købstad og sognekommunerne Vejlby og Ullerup, hvortil i 1970 blev føjet Bredstrup, Erritsø, Herslev, Pjedsted og Taulov, alle i Elbo Herred med undtagelse af Pjedsted i Holmans Herred og Herslev i Brusk Herred. Kommunen var ikke berørt af kommunesammenlægninger i 2007.

Landkirkerne stammer alle fra den romanske periode og er opført i granitkvadre eller rå kamp (fx Pjedsted Kirke) med undtagelse af kirken i Erritsø, hvis middelalderlige kirke blev nedrevet i 1898 og erstattet af den nuværende. I Kongsted lå en kirke, der blev nedlagt i 1661 efter Svenskekrigene.

Kulturlandskabet uden for Fredericia by præges af en gammel bebyggelse af små, tætliggende landsbyer, der før udskiftningen havde et meget ensartet dyrkningssystem, det såkaldte Lillebæltssystem. Hver landsby havde to vange, der hver blev dyrket i fire år, således at de enkelte fald vekslede mellem byg, rug, rug og havre og derefter lå fælled i fire år. Landgilden bestod af byg, rug og smør og en betydelig mængde stude og okser. Ved anlæggelsen af Fredericia i 1650 blev de tre landsbyer Ullerup, Hyby og Hannerup sammen med kirken i Ullerup nedbrudt, og de to eksisterende landsbyer i sognet lagt til Trinitatis Kirke i Fredericia.

Kronen sikrede sig omkring 1580 ved systematiske opkøb og mageskifter ejendomsretten til næsten alle gårde i området. Krongodset blev først forvaltet fra Hønborg Slot, hvis voldsted endnu kan ses tæt ved Kolding Fjord, og fra 1557 fra Koldinghus. Omkring 1680 blev godset indrettet som rytterdistrikt og fortsatte som sådant til 1765/66, da ryttergodset blev solgt. Mange af bønderne blev ved den lejlighed selvejere og fik til deres gård også en skovparcel. Næsten alle de nye selvejere fik allerede i 1770'erne deres jorder udskiftet af fællesskabet.

I 1866 påbegyndtes inddæmningen af Rands Fjord. Snoghøj Folkehøjskole oprettedes i 1913 som fiskerhøjskole, men blev fra 1924 gymnastikhøjskole for kvinder.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig