Tradescantia virginiana er udbredt i det sydøstlige Canada og østlige USA samt på Cuba.

.

Tradescantia er en slægt af planter i familien Commelinaceae. Der kendes ca. 86 arter, som er udbredt i Nord-, Mellem- og Sydamerika. Flere andre slægter, som tidligere blev anset for selvstændige, indgår i dag i Tradescantia, heriblandt Rhoeo med arten blomstervugge (Tradescantia spathacea) og Zebrina med arten zebrablad (T. zebrina).

Faktaboks

Etymologi
Planteslægten er opkaldt efter Karl 1. Stuarts hofgartner, John Tradescant (1570-1638).
Også kendt som

trekantblomst

Det er urter, der dyrkes både for det dekorative bladværk og de tretallige – heraf det danske navn trekantblomst - og oftest violette eller hvide blomster, bl.a. vandrende jøde og zebrablad. Nogle arter er hyppigt brugt som plantefysiologisk og cytologisk forsøgsmateriale.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig