Nederst til venstre ses et bladbærende skud af Tradescantia zebrina, også kaldet zebrablad. Til højre ses Tradescantia cerinthoides; øverst til venstre ses to blomster og en støvdrager med de karakteristiske hår. Begge er populære prydplanter. Hos mange af familiens arter kan det enkelte stængelafsnit let slå rod, hvis det rives løs, og flere af dem er da også generende ukrudtsplanter i deres hjemlande.

.

Commelinaceae er en familie af enkimbladede planter, som hovedsagelig er udbredt i tropiske egne. Der kendes ca. 36 slægter med tilsammen knap 770 arter. Commelinaceae er nærtbeslægtet med Pontederiaceae.

De er urter med ovale til linjeformede blade, hvis bladskede vokser rundt om stænglen. Blomsterne er regelmæssige og tretallige; frugten er en kapsel eller et bær.

Mange arter, især i slægten Tradescantia, dyrkes som prydplanter eller benyttes i plantefysiologiske og cytologiske undersøgelser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig