Tina Gylling Mortensen

Faktaboks

Tina Gylling Mortensen
Født
1956

Artikelstart

Tina Gylling Mortensen, f. 1956, dansk skuespiller; medstifter af Mammutteatret i 1983, hvor hun siden har siddet i ledelsen og spillet en række markante roller.

Med sit specielle talent for frodige, ofte lidt groteske eller brusende vulgære kvindeskikkelser spænder Tina Gylling Mortensen over både det komiske og det retfærdigt indignerede, hvad enten det gælder en kvinde af folket som i Trainspotting (1999) eller en overklasseprimadonna som i Nicolas Bros teatersatire Stolthed er kolossal (2005, begge Mammutteatret).

Siden 2002 har hun også været tilknyttet Det Kongelige Teater, bl.a. i dramatiseringen af Leif Panduros Farvel, Thomas (2002), Beaumarchais' Figaros Bryllup (2005) og Brechts Den kaukasiske kridtcirkel (2006).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig