Tanzimat, osmannisk reformpolitik 1839-76. Under indtryk af nederlagene til de europæiske magter begyndte Osmannerriget i slutningen af 1700-t. en reorganiseringspolitik. I Tanzimatperioden udgik initiativet fra en lille gruppe embedsmænd i centraladministrationen, der søgte at kopiere europæisk administration og europæiske institutioner, bl.a. inden for retsplejen, hvor der skete en betydelig sekularisering, samt inden for den højere uddannelse, beskatningen og provinsadministrationen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Tanzimat er en forkortelse af tyrkisk Tanzimat-e hayriye 'gavnlige ordninger', 1. led pl. af arabisk tanzim 'ordning, forskrift, regel'.

Endemålet var dog som før at mobilisere resurser til den militære reorganisering og dermed sikre rigets fortsatte eksistens. For at forhindre sultanerne i at bremse denne politik indførtes 1876 en forfatning efter belgisk forbillede. Tanzimat nød dog ingen bred opbakning, og sultan Abdülhamid 2. kunne derfor i 1878 suspendere forfatningen og indlede et autokratisk styre, som i det store og hele videreførte Tanzimat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig