Abdülhamid 2.

Abdülhamid 2. var i årene 1876 til 1909 osmannisk sultan. Han kom til magten ved et kup i 1876 kort efter Abdülaziz' afsættelse. I begyndelsen støttede han sig til reformkræfter samlet omkring Midhat Paşa, der gennemførte den første osmanniske forfatning og søgte — til dels under pres fra de europæiske stormagter — at forbedre forholdene for de kristne provinser på Balkan. Han frigjorde sig imidlertid hurtigt fra Midhat, suspenderede forfatningen og styrede derefter Osmannerriget som reformvenlig despot.

Abdülhamid 2. søgte at overvinde de gammelislamiske kræfter ved at fremføre panislamiske synspunkter, og samtidig søgte han at opnå en vis udenrigspolitisk bevægelighed ved at orientere sig mod Tyskland, der formodedes ikke at have egne interesser på Balkan. Det ungtyrkiske oprør i 1908 svækkede ham, og året efter blev han afsat. Abdülhamid var den sidste osmanniske sultan med politisk indflydelse.