Tidligere skattemedarbejder Sven Jørgen Nielsen havde som ansat i Skattestyrelsen (til sidst som ene mand) ansvar for godkendelse af refusion af udbytteskat i den såkaldte udbyttesag. Her havde udenlandske svindlere ifølge Skattestyrelsen i perioden fra 2012 til 2015 lænsede den danske statskasse for mindst 12,7 milliarder kr.

Skatte-Sven

Sven Jørgen Nielsen blev i medierne kendt som Skatte-Sven, da det kom frem efter skandalen, at han selv tilbage i 2011 havde hjulpet en ven og tidligere bistandsklient til på samme vis at plyndre den danske statskasse for 37,4 mio. kr., mens Skatte-Sven sad som Skattestyrelsens kontrollant.

Anmeldelsen i 2011

Bagmandspolitiet havde ellers tilbage i februar 2011 anmeldt skattemedarbejderen til Skattestyrelsens efterforskningsenhed for at have fået overført mere end 2 mio. kr. til sin privatkonto, som ikke var opført på hans selvangivelse. På trods af interne mistanker fra et par chefer mod skattemedarbejderen om mulige forfalskede refusionsopgørelser blev der aldrig gjort mere ved sagen.

Ny efterforskning i 2015

Efter at udbyttesagen blev kendt som en af danmarkshistoriens største bedragerisager i 2015, blev lampen igen rettet mod skattemedarbejderen. Det viste sig , at de 2 mio. kr. overført til hans konto kom fra den tidligere bistandsklient, der som et del af et større bedrageri havde fået udbetalt de 37,4 mio. kr. i refusion af aldrig betalt udbytteskat.

Dommen i 2018

I 2018 blev Sven Jørgen Nielsen idømt fem års fængsel, mens den tidligere bistandsklient fik en dom på 4,5 års fængsel.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig