Strynø Kirke

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Strynø Kirke afviger korets orientering en del mod syd.

Kirkens ældste del er tårnets del, som er den eneste bevarede del af den gamle kirke, der sandsynligvis blev opført i 1500-tallet.

Den nuværende kirkes kor har på hver af de fem fag en rundbuet murblænding, dvs. en dekorativ murniche. I den østlige er der desuden en korset rundblænding.

Begge skibets langmure er inddelt i tre fag ved fire støttepiller. Hvert fag har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, der bindes sammen øverst af rundbuer omkring henholdsvis to cirkulære udluftningshuller og et vindue. Øverst på murene løber der et dobbelt savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Tårnet er tværstillet, hvilket vil sige, at dets rygning er vinkelret på skibets længderetning. Det har taggavle, der som skibets trappeformede gavle er smykket med kamtakker. På taggavlene er der tillige et system af blændinger, der viser tårnets forholdsvis unge alder. Adgangen til kirken foregår ved en rundbuet dør, der er brudt igennem tårnets sydside.

Koret er dækket af et fladt træloft båret af knægte. Skibets loft fremstår som en åben tagstol, hvor loftet går til kip, og det er delt i tre fag ved fire trekløverbuede spærfag.

Prædikestolen fra 1616-1618 er udført i den sene renæssance. Den har i fagene arkader og på hjørnerne søjler med korintiske kapitæler og høje, dekorative bælter om bunden.

Altertavlen fra 1881 er en opbygning af fyrretræ i nygotisk stil, som afsluttes foroven af en trekantgavl. I midten er der et altermaleri med motiv af forklarelsen på bjerget, som er malet af Jens Erik Carl Rasmussen.

Døbefonten fra 1936 er af rødlig Nexøsandsten. På en firkantet plint står fonten, der har fod og skaft med otte sider. Kummen har under mundingen et bånd med sammenkædede cirkler og romber, og derunder er der en rundbuet frise. Fonten står midt i koret.