Faktaboks

Smidstrup Strandkirke
Sogn
Blistrup Sogn
Provsti
Frederiksværk provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Gribskov Kommune

Smidstrup Strandkirke er en kirke i Blistrup Sogn, som ligger helt mod nord i Smidstrup kun et stenkast fra Smidstrup Strand og Kattegat mod nord.

Kirken indgår som en del af Refugium Smidstrup Strand, der drives af Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, som også driver Sankt Lukas Stiftelses Kirke i Hellerup.

Kirkebygning

Kirken er opført i 1988 efter tegning af arkitektfirmaet Hvidt og Mølgaard. Den meget lille kirke, som er bygget af træ, består af et enkelt, sekskantet rum, som øverst har en lille glaslanterne. Det lyse rum er præget af de hvidmalede vægge og det tilsvarende loft med åben tagryg. Gulvet er holdt i lyse træfarver, og vinduesrækken under loftet omgiver hele rummet.

Inventar

Kirkens inventar er i enkel, moderne stil og er primært fremstillet efter tegning af kirkens arkitekt. Det stammer fra 1988. Størstedelen af inventaret er holdt i lyse træfarver og hvid. Den karakteristiske glasdøbefont med gennemsigtig base og mørkeblåt glasfad er lavet af kunstneren Per Lütken (1916-1998).

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig