Smørstormen er en populær betegnelse for oppositionens vedtagelse af en dagsorden om smørrationeringens ophævelse i 1950. Den socialdemokratiske statsminister, Hans Hedtoft, meddelte herefter regeringens afgang. Det har ført til udtrykket "Hedtoft gled i smørret" om regeringens afgang.

Danmarks eksport af smør var vigtig for betalingsbalancen. Altså at der kom flere udenlandske penge til Danmark end danske penge ud ved henholdsvis eksport og import af varer. Derfor ønskede Hedtoft at bevare rationeringerne på smør så overskudsproduktionen kunne eksporteres. Det var vigtigt for Hedtoft at hensynet til betalingsbalancen ikke ramte socialt skævt. Derfor ville Socialdemokratiet ikke bruge finans- eller pengepolitiske indgreb til at begrænse det indenlandske smørforbrug. Da regeringen ikke stemte for ophævelsen af rationeringen kom den i mindretal. Det er i Danmark et almindeligt parlamentarisk princip at en regering i mindretal må gå af.

Dagsordenen blev vedtaget 25. oktober 1950. Dagen efter meldte Hans Hedtoft at regeringen gik af.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig