De væbnede styrker i Slovenien er på 6550 (2006). Hærens landstyrker er på 5973, dens maritime enhed på 47 og dens luftmilitære enhed på 530. Reserven er på 20.000.

Styrkernes udrustning domineres af jugoslavisk eller sovjetisk produceret materiel. En betydelig del af dette er ret moderne. De stående landstyrker er formeret i en let brigade; reserven omfatter yderligere to brigader. Hærens maritime styrke bemander et israelsk bygget Super Dvora-patruljefartøj. Hærens luftmilitære enhed råder bl.a. over tre lette transportfly, 13 helikoptere og luftværnsvåben. Sikkerhedsstyrkerne omfatter 4500 regulære samt 5000 reservister.

Slovenien blev medlem af NATO i 2004.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig