Silvio Berlusconi

Silvio Berlusconi, f. 29.9.1936, italiensk finansmand og politiker, ministerpræsident 1994, 2001-06 og 2008-11.

Silvio Berlusconi blev i 1959 direktør for et entreprenørfirma og opbyggede herefter koncernen Fininvest, der sammen med andre personligt ejede selskaber omfatter bl.a. entreprenør- og ejendomsselskaber, tre tv-stationer (som siden 1980 har delt tv-markedet med de tre statslige kanaler), aviser (bl.a. Il Giornale) og blade, et reklamebureau, stormagasinkæden Standa og fodboldholdet AC Milan samt forlagskoncernen Mondadori.

Silvio Berlusconis kontrol med det private tv-marked og hans øvrige succeser i 1980'erne blev i ikke ringe omfang muliggjort af hans samarbejde med socialistpartiets leder Bettino Craxi, ligesom hans medlemskab af frimurerlogen P 2 også kan have haft betydning.

Efter at flere politikere fra de etablerede partier, især kristelige demokrater og socialister, var blevet kompromitteret af omfattende korruptionsskandaler, gik Silvio Berlusconi i januar 1994 aktivt ind i politik med sit konservative og populistiske parti Forza Italia. Partiet blev kernen i højrealliancen Polo delle Libertà, der vandt parlamentsvalget i marts 1994 og dannede regering med Silvio Berlusconi i spidsen. Regeringen måtte imidlertid træde tilbage i december 1994, bl.a. pga. uoverensstemmelser med koalitionspartneren Umberto Bossi og hans parti Lega Nord.

Silvio Berlusconi dannede igen regering i 2001, efter at hans centrum-højre-koalition, Casa delle Libertà, havde vundet en komfortabel valgsejr ved parlamentsvalget. Foruden Forza Italia bestod koalitionen bl.a. af Alleanza Nazionale og Lega Nord. Da udenrigsminister Renato Ruggiero (1930-2013) i januar 2002 trådte tilbage i protest mod regeringens skepsis over for euroen, overtog Silvio Berlusconi også udenrigsministerposten.

Ved parlamentsvalget i april 2006 tabte Silvio Berlusconis koalition med en ganske lille margen til Romano Prodis centrumvenstre-koalition. Trods intern uenighed i Casa delle Libertà og pres fra rivaliserende koalitionspartnere påtog Silvio Berlusconi sig efter valget rollen som oppositionsleder. Forud for parlamentsvalget den 13.-14.4.2008 nedlagde Silvio Berlusconi sit parti Forza Italia for i stedet at stifte det nye parti Popolo della Libertà, som også omfatter højrepartiet Alleanza Nazionale. Sammen med koalitionspartneren Lega Nord opnåede Popolo della Libertà en overbevisende valgsejr, og den 8.5.2008 overtog Berlusconi igen premierministerembedet.

Silvio Berlusconis politiske stil og praksis må betegnes som udpræget populistisk (se populisme) og baseret på en systematisk brug af tv-mediet til at påvirke meningsdannelsen. Foruden sine egne tre private kanaler kontrollerede Silvio Berlusconi som premierminister også de tre statstlige RAI-kanaler og havde dermed i realiteten monopol på landsdækkende tv.

Silvio Berlusconi fik i sin regeringstid vedtaget en række love, som først og fremmest forekom at være til gavn for ham selv og hans familie og venner. Hans måde at drive politik på er præget af klanmentalitet og af en ringe respekt for statens og demokratiets institutioner. Igennem årene er Silvio Berlusconi blevet kritiseret for sin dobbeltrolle som politiker og mediemagnat, og han har tillige været involveret i en række retssager vedr. korruption og økonomisk kriminalitet.

Silvio Berlusconis regeringstid var præget af en skarp konflikt mellem premierministeren og retsvæsenet, i særdeleshed de offentlige anklagere, som Silvio Berlusconi beskyldte for at gå venstrefløjens ærinde og drive en personlig hetz imod ham. Efter at det i en periode umiddelbart før og efter valget i april 2008 virkede, som om Silvio Berlusconi ville være mere kompromissøgende og mindre konfrontatorisk over for retsvæsenet, syntes han i juni 2008 at være vendt tilbage til den gamle stil.