Sigurd Ømann

Sigurd Ømann var en dansk politiker fra Socialistisk Folkeparti, som han var formand for fra 1968 til 1974. Han var medlem af Folketinget fra 1966 til 1977.

Ømann var uddannet jurist. Han var oprindelig medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, men var en af medstifterne, da det nye Socialistisk Folkeparti blev dannet i 1958 i kølvandet på Sovjetunionens invasion i Ungarn. Han blev opstillet for partiet ved folketingsvalgene 1960 og 1964 uden at opnå valg, idet han dog indtrådte som stedfortræder i kortere perioder i 1965 og 1966.

Ved folketingsvalget i 1966 blev Ømann endelig valgt til Folketinget i Søndre Storkreds. Ømann tilhørte den pragmatiske og resultatorienterede del af partiet, og den interne kritik i folketingsgruppen var medvirkende til hans afgang som formand. En anden årsag var valgnederlaget ved jordskredsvalget i 1973. Ømann blev afløst på posten af den ideologisk mere principfaste Gert Petersen.

I sit sidste år i Folketinget var Sigurd Ømann trods modstanden mod hans fløj formand for folketingsgruppen. Han blev med nød og næppe opstillet igen ved folketingsvalget i 1977, men da Socialistisk Folkeparti blot opnåede 7 mandater og intet kredsmandat i Søndre Storkreds, blev han ikke genvalgt.

Sigurd Ømann er ophavsmand til begrebet ligusterfascisme, som han med henvisning til parcelhusenes ligusterhække brugte i valgkampen 1971 om det stigende antal parcelhusejere, der ønskede at bevare fradragsretten. Udtrykket har siden fået en bredere betydning om et generelt småborgerligt, snæversynet livsmønster.