Schwyz, kanton og by i det mellemste Schweiz.

Kantonen Schwyz

Kantonen er 908 km2 og har 147.900 indb. (2011), hovedsagelig tysktalende katolikker. Schwyz er for størsteparten beliggende i Voralpen-regionen mellem Glarneralperne mod øst og SØ, Vierwaldstättersee og Zugersee mod vest og Zürichsee mod nord. Kalkalperne berører kantonens sydøstlige del. Det højeste punkt er Böser Faulen (2802 m) ved grænsen til kanton Glarus mod øst. Over 1/3 af arealet er skovklædt, og ca. 42% udnyttes til landbrug. Skove, enge og alpegræsgange har dannet grundlaget for den træforarbejdning og kvægavl, som stadig karakteriserer erhvervslivet. Industrien fremstiller især levnedsmidler, møbler og tekstiler.

Schwyz dannede sammen med Uri og Unterwalden i 1291 Det Schweiziske Edsforbund. I 1301 fik de bekræftet deres uafhængighed af habsburgerne og rigsumiddelbarhed over for den tysk-romerske kejser. Schwyz indtog i middelalderen en førerstilling i Edsforbundet. Reformationen vandt ikke indpas i Schwyz. I 1848 fik området en demokratisk forfatning.

Hovedstaden Schwyz

med 14.300 indb. (2011) ligger neden for det maleriske bjerg Mythen (1899 m) 30 km øst for Luzern nær Lauerzersee. Byen har over 30 maleriske byhuse fra 1600- og 1700-t., en barok sognekirke bygget 1774 og er hjemsted for det betydningsfulde Bundesarchiv. Her opbevares bl.a. det på latin affattede Edsforbundsbrev fra 1291 mellem kantonerne Schwyz, Uri og Unterwalden. Det er kantonen Schwyz, der har givet navn til Det Schweiziske Edsforbund og siden forbundsstaten Schweiz.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig