Vierwaldstättersee er en af Schweiz' største søer (114 km2), beliggende i den centrale del af landet sydøst for Luzern.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Vierwaldstättersee henviser til de fire omgivende Waldstätten 'skovkantoner': Uri, Schwyz, Unterwalden og Luzern.

Den indtil 214 m dybe sø ligger i 434 m højde, er tektonisk betinget og senere uddybet ved gletsjererosion. Den er opdelt i flere afsnit, som har selvstændige navne, hvoraf Urner See mod sydøst er den mest kendte.

Omgivet af lodrette bjergvægge får søen her et næsten fjordagtigt præg og en landskabelig skønhed, som gør søområdet til et af de mest besøgte turistmål i Schweiz. Der er livlig skibstrafik på søen, bl.a. dampskibsforbindelse mellem Luzern og Flüelen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig