Luzern

1493 km², 382.000 indb. (2011), hovedsagelig tysktalende katolikker. I den nordlige del findes talrige nord-syd-orienterede, parallelle floddale med en stor landbefolkning, mod syd et tyndtbefolket Alpelandskab med højder op til 2122 m (Pilatus). Mere end halvdelen af kantonen er landbrugsmæssigt udnyttet, og kvægavl med osteproduktion er et vigtigt erhverv. Turisme er ligeledes en stor indtægtskilde.

Hovedbyen Luzern ligger ved en forgrening af søen Vierwaldstättersee; 78.100 indb. (2011). Byen er kulturelt og handelsmæssigt centrum for det centrale Schweiz. Industrien fremstiller især metalprodukter, kemikalier og tekstiler. Floden Reuss deler byen i to dele, der forbindes af flere broer, bl.a. de overdækkede træbroer Kapellbrücke fra 1300-t. og Spreuerbrücke fra 1400-t. Luzern har et velbevaret bycentrum med rester af en middelalderlig bymur og rummer flere museer samt parken Gletschergarten med mange jættegryder, der er hulrum i klipper dannet af kraftige vandstrømme fra tidligere gletsjere. Her findes også den kendte Schweizer- eller Luzernløve, udhugget i en klippevæg i 1821 efter en model fra 1819 af Thorvaldsen.

Luzern, som udvikledes fra en klostergrundlæggelse i midten af 700-t., fik byrettigheder i 1178 og var omkring 1230 et vigtigt handelscentrum. I 1291 blev byen købt af den tyske kong Rudolf 1. af Habsburg. Luzern løsrev sig fra habsburgerne i 1332 efter at være gået ind i Det Schweiziske Edsforbund med urkantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden. Efter Slaget ved Sempach i 1386 vandt forbundsfællerne uafhængighed, hvorefter Luzern udvidede sine besiddelser til at omfatte det område, som blev til kantonen Luzern. 1798-1803 var Luzern hovedstad i Den Helvetiske Republik.