Sarup-anlæg

Sarup-anlæg er indhegnede pladser fra tidlig neolitikum (tidlig bondestenalder, ca. 3.500-3.200 f.v.t.), hvor man har foretaget særlige former for deponeringer og genbegravelser. Specielt for deponeringerne er, at det ofte er tale om et materiale, som forud har været opbevaret andre steder, da der er spor efter, at det er vejrbidt og dermed forud i mange år har ligget frit fremme. Pladserne var i brug samtidig med, at man opførte dysser og jættestuer.

Faktaboks

Også kendt som

Sarup-pladser

Danske Sarup-anlæg

De første pladser af denne type, der blev erkendt og udgravet i Danmark, ligger ved Sarup nær Haarby på Fyn; heraf betegnelsen. I dag kendes til placeringen af et halvt hundrede lignede pladser; nær langdyssen Vasagård 2 km øst for Aakirkeby på Bornholm kendes fx to anlæg.

Sarup-anlæg andre steder i Europa

Lignende anlæg kendes fra tidlige bondekulturer i Vest- og Mellemeuropa. Anlæggene i det centrale og østlige England benævnes causewayed camps; her vidner fund fra Windmill Hill og Hambledon Hill i Wiltshire om ritualer med bl.a. menneskeknogler. I Tyskland kaldes Sarup-anlæg Erdwerke og i Frankrig og Belgien enceintes. Bl.a. ved Spiennes nær Mons i Belgien har man fundet et stort anlæg, hvor der er foretaget rituelle nedlæggelser af menneskekranier og meget andet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Tidlig neolitikum

Solveig Chaudesaigues-Clausen
Ph.d.-studerende, Universitetet i Bergen