Denne artikel omhandler Sardiniens forhistorie fra de tidligste spor af mennesker frem til fremkomsten af fønikiske bosættelser på øen i 800-tallet f.v.t. Senere perioder behandles i artiklen om Sardinien.

Sardinien i stenalderen

De ældste spor af mennesker på Sardinien stammer helt tilbage fra for 500.000 år siden i ældre palæolitikum.

I neolitikum, 6000-2700 f.v.t., bragte nye folk agerbruget til øen; samtidig blev obsidian fra Monte Arci eksporteret til Korsika, Sydfrankrig og Den Italiske Halvø. Perioden havde flere kulturer; Ozieri-kulturen er kendt for sine små udhuggede klippegrave. De kan have en udhugget eller bemalet dekoration, der gengiver husenes indre bjælkekonstruktion, og kultiske symboler som tyrehovedet.

Kobberstenalderen, 2700-1800 f.v.t., havde tre kulturer. Periodens bedst kendte bygning er det store ziggurat-formede alter Monte d'Acoddi.

Bronzealder og overgangen til jernalder

I den tidlige bronzealder, 1800-1600 f.v.t., opførtes dels korridornuragher, dels de første nuragher, hvilket blev begyndelsen på den nuraghiske periode. Nogle af nuragherne udviklede sig i den mellemste og sene bronzealder til store befæstningsværker med mange tårne og flere befæstningslinjer. Den sene bronzealder, 1300-900 f.v.t., var nuraghkulturens højdepunkt. En række helligdomme blev opført, bl.a. flere kildehelligdomme, som er unikke for Sardinien, og der var kontakter til mykenerne og senere til Cypern. Sidstnævnte inspirerede en meget rig bronzeindustri på Sardinien, hvis produkter bl.a. blev eksporteret til Etrurien og Campanien.

De første fønikiske bosættelser på Sardinien fandt sted i 800-tallet f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig