Sankt Mikaels Kirke

Kirken er opført i den romanske periode omkring år 1100. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Sankt Mikaels er kirken opført i frådsten. Af den er kun skibets langmure bevaret, og de vidner om en kirke, der har været usædvanligt kort i forhold til bredden og højden.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens syddøren er muret til. Dørene sidder usædvanlig langt mod vest, hvilke tyder på, at det romanske tårn vest for skibet har været indtænkt i projektet fra begyndelsen. Tårnet har haft en øvre etage, antageligt et herskabsgalleri, og hele tårnet er senere blevet inkluderet i skibet.

Skibets mure er prydet med fornemme romanske murdetaljer som den rundbuede frise under tage og pilastre, dvs. halvsøjler, med rundbuer imellem.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode rev man i Sankt Mikaels Kirke den romanske kirkes kor ned og opførte et nyt i forlængelse af skibets mure, hvorfor man kalder det et langhuskor. Desuden byggede man på sydsiden det store tværstillede tårn, hvis rygning er vinkelret på skibets længderetning, og våbenhuset på nordsiden. Våbenhusets taggavl har kamtakker og den har som tårnets nordlige taggavl et udførligt system af blændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets hvælvede lofter, der i det romanske tårnrum er ottedelt. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran koret står der i skibet en romansk døbefont af granit, der dog er hugget om. Den er af den såkaldte Vindingetype, og den står på en omvendt terningkapitæl med mandshoveder på hjørnerne.

Prædikestolen fra 1634 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af et våbenskjold flankeret af Petrus og en dekoration med blomster i en vase. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler.

Alterprydelsen i Sankt Mikaels Kirke er et stort maleri fra 2002 af Anita Houvenaeghel. Det afbilder korsfæstelsen i blå toner.

Tårnrummet husede indtil begyndelsen af 1800-tallet et gravkapel for Torpegårds ejere.

På korets sydside er der indmuret en romansk gravsten.