Særløse Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Særløse Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kampesten med enkelte detaljer bygget med kvidtkvadre. Kirken er født med flade trælofter, og får først senere hvælv. Bygningens grundplan har været den traditionelle, romanske med kor mod øst og skib.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

I løbet af 1300-tallet er store dele af skibets ydre langmure blevet skalmuret med munkesten, hvorfor den romanske kirkes mure af kampesten i vid udstrækning ikke længere ses. I 1400-tallet blev koret ombygget og skibet overhvælvet. Korbygningen er ligeledes i munkesten, dog med bælter af kridtkvadre. Gavlen er udsmykket med trappeformede kamtakker og blændingsdekoration i form af fladbuede høje, murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur. Koret er bygget som et langhuskor, dvs. at koret har samme bredde og højde som skibet, og der ingen bygningsmæssig adskillelse er mellem de to.

Tårnet mod vest er opført omkring år 1500. Tårnrummet står i forbindelse med skibet via en spidsbuet arkade, og rummet overdækkes af et samtidigt krydshvælv. Øverst har tårnet parvise glamhuller mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Gavlene er udstyret med kamtakker og blændingsdekorationer.

Våbenhuset mod nord har indvendigt murede bænke og mod øst et nyere, spidsbuet vindue. Bygningens gavl er i stil med de andre tilbygninger udsmykket med kamtakker.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke, er holdt i rød- og brunlige nuancer, som matcher altertavlens og prædikestolens renæssancebemalinger i mørke nuancer med mange forgyldte detaljer.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er af den enkle Roskilde-type med snoningsdekoration ved mundingen og en profileret rundstav ved det ret kraftige skaft.

I skibets norddør ud til våbenhuset sidder en senmiddelalderlig dørfløj fra 1528. Siden, der vender ind mod kirken, har otte fag, to rækker med fire i hver over hinanden, med foldeværk og pile. Øverst er indskåret årstal med romertal.

Altertavlen er fra 1647 og i barokstil. Den er på siderne dekoreret med storvinger med rigt udskårne udsmykninger med bl.a. kvindebuster, bladværk og englehoveder. Storstykket inddeles af fire søjler, og har et maleri af nadveren i midten med Moses og Johannes i sidefelterne.

Prædikestolen er fra omkring år 1600. Den har fire felter med arkader og malerier af evangelisterne fra omkring år 1700. I hjørnerne ses skiftevis mandlige og kvindelige figurer.