Ryslinge Kirke

Den oprindelige kirke er antageligt opført i den romanske periode i rå marksten, men da kirkens murværk er dækket af et tykt lag cementpuds, er bygningshistorien svær at udrede.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men de er som evt. spor af romanske vinduer helt forsvundet bag pudslaget.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Her byggede man i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode omkring midten af 1500-tallet byggede man kirken om, så den fik sit nuværende langhuskor, og den blev måske også udbygget mod vest. I det ombyggede kors gavl indsatte man adskillige udhuggede sten med rundbuede relieffer og nogle med mandshoveder fra det nedrevne romanske kor.

Det lavet tårn ud for vestgavlen er angiveligt fra samme tid. Det har tidligere haft traditionelle taggavle mod øst og vest, men det har nu valmtag med taghældning til alle sider.

I 1844 opførte man tværskibet på kirkens nordlige side. Det har en trappeformet taggavl med kamtakker og forskellige dekorative blændinger, der efterligner gotiske stiltræk.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og korets hvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Da man byggede kirken om, erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I skibet er der fra vest et stjernehvælv og dernæst et ottedelt krydshvælv og et seksdelt krydshvælv. Korets tre krydshvælv blev opført under 1500-tallets ombygninger.

Kirkens ældste middelalderlige inventargenstand er døbefonten af granit, som angiveligt er fra den romanske periode. Den er dog senere hugget om med ornamenter i tovstave, så den fremstår meget regelmæssig.

Der er ligeledes bevaret et krucifiks fra 1400-tallet i den gotiske periode samt 12 mindre figurer af apostlene fra en sengotisk altertavle. De er i stil efter Claus Berg.

Altertavlen er fra højrenæssancen, og den er i stil meget lig altertavlen i Ringe. Den har en arkitektonisk opbygning med store søjler, der om bunden er prydet af dekorative bælter. De bærer en gesims med et såkaldt topstykke. Træværket er marmoreret i røde og grå farver. I det store, midterste felt er der et maleri fra 1866 af Johannes Jensen, som forestiller Kristus i Getsemane Have.

Prædikestolen fra 1685 er i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har på hjørnerne svungne søjler med vinranker, og i bunden er der nærmest groteske vrængemasker. I fagene er der enkle, rektangulære felter med påmalede tekststeder.