Rungstedlund-prisen

Skuespiller og instruktør Karen-Lise Mynster modtog 2013 Rungstedlund-prisen for sit arbejde i dansk teater. I begrundelsen hædres hun for sin indlevelse, udtrykskraft og træfsikkerhed i den psykologiske fortolkning og karakteriseringsevne.

.

Rungstedlund-prisen er en pris, stiftet i 1991 af Rungstedlund-fonden. Prisen på 50.000 kr. gives til en person, der har indlagt sig fortjeneste gerne inden for et felt, som interesserede Karen Blixen. Den blev skænket af Hørsholm Kommune i anledning af åbningen af Karen Blixen Museet og uddeles på Karen Blixens fødselsdag 17/4.

Blandt modtagerne har været Louisianas stifter, Knud W. Jensen (1991), skuespilleren Meryl Streep (1993), ornitologen Jon Fjeldså (2004), forfatteren Suzanne Brøgger (2005), forfatteren og kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen (2006), forfatteren Klaus Rifbjerg (2009), litterær direktør Johannes Riis (2010), bogforlægger Otto B. Lindhardt (2011), filminstruktør Gabriel Axel (2012), skuespiller Karen-Lise Mynster (2013), forfatter og historiker Tom Buk-Swienty (2016) og filminstruktør Lars von Trier (2019).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig