Faktaboks

Tom Buk-Swienty
Født
19. juli 1966, Eutin, Tyskland

Tom Buk-Swienty. Foto fra 2010.

.

Tom Buk-Swienty er en dansk forfatter og journalist, cand.mag. i historie og amerikanske studier. Tom Buk-Swienty har været Weekendavisens USA-korrespondent og er lektor ved Syddansk Universitet. Han debuterede som forfatter med Amerika Maxima (1999) om et roadtrip gennem USA og har siden bl.a. skrevet Den ideelle amerikaner (2005) om fotografen Jacob A. Riis.

I 2008 udkom Tom Buk-Swientys Slagtebænk Dybbøl (2008) om slaget ved Dybbøl i 1864, der bl.a. modtog prisen som Årets historiske udgivelse. I forlængelse af Slagtebænk Dybbøl fulgte i 2010 Dommedag Als om danskernes sviende nederlag på Als 29. juni 1864 og den efterfølgende bitre fredsslutning. Begge bøger er blevet bestsellere takket være deres spændende fremlæggelse og nyfortolkning af disse afgørende begivenheder i Danmarks historie.

Tom Buk-Swienty udgav i 2013 Kaptajn Dinesen – ild og blod og i 2014 Kaptajn Dinesen – til døden os skiller, en biografisk fortælling om eventyreren, officeren, politikeren og forfatteren Wilhelm Dinesen.

Tom Buk-Swient blev tildelt Årets Faglitterære Pris 2009 og Søren Gyldendal Prisen 2010.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig