Rudkøbing Kirke

Den oprindelige kirke er opført i den romanske periode i kampesten, men den blev i midten af 1200-tallet i den romanske periode erstattet af en teglstenskirke med langhuskor. Dele af kampestenskirkens murværk er endnu bevaret i den nederste del af skibets murværk.

Langhuset har både mod øst og vest bevaret sine gavle fra den romanske periode, selvom kamtakkerne senere er muret om. Her vidner murværket om, at byggeriet er starte fra øst og fortsat mod vest. Langhusformen, som ellers kendes i tiggermunkenes kirker og blev en almindelig type i den senere middelalder, er sjælden i 1200-tallets danske kirkebyggeri.

I koret har der været en præstedør på sydsiden, som senere er blevet muret til. Korets taggavl smykkes over en vinduesgruppe på tre rundbuede, romanske vinduer af tre rundbuede tvillingblændinger, hvilket ses hyppigt på Fyn.

Sakristiet ved nordsiden er opført i umiddelbar forlængelse af korbyggeriet. Her viser murværket, at tilbygningen var planlagt samtidig med koret, hvilket gør det til et sjældent gammelt sakristi efter Danske forhold.

Efter færdiggørelsen af det nye korparti må arbejdet være fortsat vestover med skibets nybygning. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Begge døre er muret til, men i dag kan kun norddøren ses i murværket. Skibets langmure har hver haft tre små, rundbuede vinduer. Skibets vestlige taggavl har sin oprindelige udsmykning med to vandrette trappefriser

Korsarmen i nord lader sig ikke nærmere datere, men kan meget vel være tilbygget omkring år 1500. Den blev dog markant ændret, da man rejste tårnet i 1621.

Renæssancetårnet fra 1621 er dateret ved jerncifre på vestfacaden. Det er opført over korsarmens nordvestlige hjørne, hvorfor dets nordmur er bygget sammen med korsarmens gavl. Det afsluttes med et højt spir, som rejser sig over fire svungne gavle.

Kirken er i det indre hvidkalket. Indtil 1696 beholdt skibet et oprindeligt, fladt bjælkeloft, men her blev det afløst af et tøndehvælv af træ.

I koret og i sakristiet er der oprindelige, krydshvælvede lofter.

I kirken er der bevaret et korbuekrucifiks fra den sengotiske periode omkring 1530. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestol fra 1608 er i højrenæssancestil. Kurven udgør fem sider af en ottekant, og de enkelte fag adskilles af søjler med korintiske kapitæler og dekorative bælter om bunden. I kurvens felter er der oprindelige malerier med scener fra passionen. Fra opgangen ses bønnen i Getsemane Have, hudflettelsen, nedtagelsen fra korset, opstandelsen og himmelfarten (kun delvis bevaret), mens feltet nærmest sydvæggen kun har få farvespor af et maleri.

Alterprydelsen har forbillede i de senromanske gyldne altre og krucifikser. Den er dog fra 1904 og tegnet af Hector Estrup. Underdelen, et såkaldt retabel, har udsmykning med relieffer med korslammet i midten og sidefelter med evangelisternes symbolvæsner (tv. Markus’ løve og Mattæus’ engel, th. Johannes’ ørn og Lukas’ okse). Retablet krones af et stort krucifiks på et trinopbygget podium.

I midten af koret står der en døbefont af granit. Den er udført af billedhugger Ulf Rasmussen i 1968. Fonten er en monolit med en kvadratisk fodplade, et keglestubformet skaft og en bægerformet kumme med fire fremspringende ribber, som er inspireret af en tulipans frøkapsel.