Rote Armee Fraktion

RAF's aktioner omfattede brand- og sprængstofattentater mod især vesttyske og amerikanske militærinstallationer og firmaer, endvidere bortførelse og drab, gidseltagning og flykapring. Gruppen samarbejdede bl.a. med palæstinensiske terrorgrupper og havde i begrænset omfang støtte fra Stasi i DDR.

Efter fængslingen af lederne af Baader-Meinhof-gruppen, Andreas Baader, Gudrun Ensslin og Ulrike Meinhoff, i 1972 fremstod en anden generation af venstreterrorister i RAF. Dens leder var Brigitte Mohnhaupt, der i 1982 blev idømt livsvarigt fængsel og efter 25 års fængsel løsladt i 2007.

Anden generationsgruppens kamp kulminerede med en offensiv i 1977 ("Det tyske efterår") med flere mord, bl.a. på bankchefen Jürgen Ponto (1923-1977). Med gidseltagningen af og mordet på den tyske arbejdsgiverformand Hanns-Martin Schleyer (1915-1977) og kapringen af et Lufthansa-fly i september og oktober 1977 forsøgte den at gennemtvinge frigivelsen af de fængslede ledere af Baader-Meinhof-gruppen. Den vesttyske stat gav imidlertid ikke efter. Lederne af RAF Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Ulrike Meinhoff og Jan Raspe begik derefter selvmord i Stammheim- fængslet ved Stuttgart, og RAF's voldelige kamp aftog derefter i intensitet.

Terrorismen blev svækket, men døde aldrig helt ud. Således menes RAF at have stået bag attentatet 30.11.1989 mod bestyrelsesformanden for Deutsche Bank Alfred Herrhausen (1930-1989), og også i 1990 menes den at have begået flere attentatforsøg.

Efter DDR's opløsning i 1990 bortfaldt støtten til RAF, og ti tidligere medlemmer blev arresteret i Østtyskland hvor de havde fundet asyl. I begyndelsen af 1990 sad godt 40 medlemmer af RAF fængslet. En ny tredje generation gennemførte i 1990'erne enkelte aktioner.

I 1998 bekendtgjorde organisationen, at den opløste sig selv. Et par bankrøverier siden 2000 er blevet sat i forbindelse med tidligere medlemmer af RAF.

• Baader-Meinhof-gruppen
• Ulrike Meinhof
• venstreekstremisme