Faktaboks

Rogier van der Weyden

Rogier de la Pasture

Født
1399, Tournai, De Sytten Nederlande (burgundiske Nederlande), i dag Belgien
Død
16. juni 1464, Bruxelles, De Sytten Nederlande (burgundiske Nederlande), i dag Belgien
Levetid - kommentar
Født omkring 1399-1400

Dommedag. Ærkeenglen Michael vejer sjælene. Dommedagsalterets midtertavle, udført omkring 1445, olie på træ.

/Hôtel-Dieu, Beaune.

Rogier van der Weyden var en nederlandsk maler. Han regnes sammen med Robert Campin og Jan van Eyck for det tidlige nederlandske maleris hovedmestre.

Det antages, at Rogier van der Weyden fra 1427 til 1432 var elev af Robert Campin i fødebyen Tournai. I 1435 nævnes han som stadsmaler i Bruxelles, hvor han blandt andet malede vægbilleder til rådhuset (senere gået tabt ved brand), i 1450 var han på pilgrimsrejse til Rom.

Rogier van der Weydens stil

Karakteristisk for Weyden er en patetisk skildring af figurernes følelser og udtryk. De fremtræder gerne som en dynamisk, rytmisk komponeret frise, stærkt plastiske og adskilt fra baggrunden og ofte indrammet af ornamenterede portaler. Baggrunden kan være neutral, draperet eller ornamenteret, til tider landskabelig, dog uden nogen samordning af figur og landskab.

Bevarede værker

Altertavler

Rogier van der Weydens bevarede værker, der ikke er signerede, består af altertavler og portrætter, og blandt hovedværkerne er Korsnedtagelsen (før 1443, Museo Nacional del Prado, Madrid), Dommedag (ca. 1445, Hôtel-Dieu, Beaune), De syv sakramenter (1445-1450, Koninklijk Museum voor Schoone Kunsten, Antwerpen) og Middelburg-alteret (1450-1452, Gemäldegalerie, Berlin).

Portrætter

Rogier van der Weydens portrætter af blandt andet medlemmer af det burgundiske hof er malet med en neutral baggrund, få personlige karakteristika og en kølig skarphed og forenkling i ansigtstrækkene.

Korsnedtagelsen, før 1443, olie på træ. Altertavlen, hvor kun midterpartiet er bevaret, var oprindelig trefløjet og udført til et kapel i kirken Notre-Dame-hors-les-Murs i Louvain (Leuwen). Som ofte hos Weyden er de legemsstore figurer trukket helt frem i billedrummet. Johannes' og Maria Magdalenes krummede skikkelser indrammer hovedmotivet: Skildringen af den overjordiske, patetiske smerte over Jesu afsjælede legeme, hvis kropsholdning gentages af Maria, der falder i afmagt.

/Museo National del Prado, Madrid.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig