Portræt af Giovanni Arnolfini
Jan van Eyck. Portræt af Giovanni Arnolfini (ca. 1400-1472), omkring 1440, olie på egetræ.
Af /Gemäldegalerie, Berlin.

Betegnelsen nederlandsk kunst omfatter kunsten i De Sytten Nederlande, det vil sige de forskellige fyrstendømmer, som i 1400-tallet blev samlet af hertugerne af Burgund og gik i arv til Habsburgerne.

Som i det øvrige Europa stod malere, billedhuggere og arkitekter i middelalderen hovedsagelig i kirkens og klostrenes tjeneste. Fra 1300-tallet arbejdede kunstnerne desuden for fyrster og adel samt for det velstående borgerskab, der opstod i de rige handelscentre Brugge, Gent og Antwerpen. Herved udvikledes en blanding af forfinet høvisk idealisme og intim, from virkelighedssans.

Miniature i bogen Croniques de Hainaut fra 1446. Miniaturen, formentlig udført af Rogier van der Weyden, viser den ødsle burgundiske hofkultur omkring Filip 3. af Burgund. En kultur, som dannede mode inden for alle andre europæiske hoffer.

.

Nederlandsk maleri

Gnadenstuhl ('Nådestol')
Robert Campin. Gnadenstuhl ('Nådestol'), 1428-1430, blandingsteknik på egetræ.
Af /Städel Museum, Frankfurt am Main.

1400-tallet i Brugge, Gent og Antwerpen

En af de tidligste kendte malere, også tilknyttet hoffet i Burgund, var Melchior Broederlam, der i slutningen af 1300-tallet udviklede en ny realistisk fortællestil i en malerkunst, der fik centrum i De Sydlige Nederlande i byerne Brugge, Gent og Antwerpen.

En enestående udvikling begyndte i 1400-tallet med brødrene Hubert og Jan van Eyck, der i tidens ånd skildrede de hellige skikkelser, mennesker og natur med en ny virkelighedssans.

Robert Campin (Flémallemesteren) udtrykte sig i en mere voldsom monumental form, mens hans elev Rogier van der Weyden, der også virkede i Tournai, blev skaber af en ekspressiv religiøs patetisk udtryksform, som påvirkede talrige senere malere. Van Eycks retning videreførtes af Hugo van der Goes, Petrus Christus og fremfor alt af Dieric Bouts.

Gerard David og den tyskfødte Hans Memling forbandt disse tendenser i et harmonisk og lyrisk udtryk. Hos Geertgen tot Sint Jans opstod et nærmest visionært samspil mellem figur og landskab, mens Hieronymus Bosch skabte en gådefuld symbolsk billedverden.

1500-tallet i Antwerpen og Bruxelles

Høst
Pieter Bruegel den ældre. Månedsbillederne. Høst, 1565, olie på træ.
Af /Metropolitan Museum of Art, New York.

Omkring 1500 blev Antwerpen en smeltedigel for handel, kunst og kultur, og de nye stilpåvirkninger kom især fra Italien. De nederlandske manierister, kaldet romanisterne, dyrkede patetiske overdrivelser, som det blandt andet ses hos Jan Mabuse, Jan van Scorel, Barend van Orley og Frans Floris.

Quinten Matsys bibeholdt det gammelnederlandske udtryk, som han forbandt med humanistisk morallære, og Joachim Patenier udviklede et storslået landskabsmaleri. Blandt de nordnederlandske manierister kan Maerten van Heemskerck fremhæves.

Selvstændig og helt ypperlig i sit grafiske værk var Lucas van Leyden, mens Pieter Bruegel den ældre forenede det arkaiske udtryk med en storladen patos, humor og tragik.

Nederlandsk skulptur

Den romanske bygningsskulptur var påvirket af kunsten i Frankrig og Rhinlandet. Guldsmedekunst og skulptur blomstrede i 1100-tallet med bl.a. Renier de Huy, mens sengotikkens kunst kulminerede i årtierne omkring år 1400 med bogmalere som brødrene Limbourg og billedhuggeren Claus Sluter, der blandt andet arbejdede for hertugerne af Burgund.

Mosesbrønden i Campmol, detalje.

Til karteuserklostret Champmol i Dijon udførte billedhuggeren Claus Sluter den såkaldte Mosesbrønd i årene fra 1395 til 1402; oprindelig en kalveriegruppe (bevaret som fragment) på en sokkel, der fremstiller de seks gammeltestamentlige profeter, der forudsagde Kristi død. Detalje. Foto fra 2013.

Nederlandsk arkitektur

Romansk og gotisk stil

Katedralen Notre-Dame i Tournai
Katedralen Notre-Dame i Tournai med de karakteristiske fem tårne. Foto fra 2008.

Den ypperste repræsentant for den romanske stil er den vældige katedral Notre-Dame i Tournai. Bygningen er karakteristisk ved de fem høje tårne. Den har et romansk skib fra 1100-tallet og gotisk kor fra 1200-tallet. Katedralen blev i år 2000 optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Den franske gotik påvirkede særlig katedralbyggeriet, fx Saints-Michel-et-Gudule i Bruxelles, Tournai-katedralens gotiske kor, domkirken Sint Maarten i Utrecht og katedralen Notre-Dame i Antwerpen. Samtidig opstod en original teglstensgotik, blandt andet i Brugge.

Den profane arkitektur repræsenteres af fæstningsbyggerier og af rådhusene i Brugge, Bruxelles, Leuven og Gouda, nævnes kan også Ridderzaal i Binnenhof i Haag.

Renæssancearkitektur

Den nederlandske renæssancearkitektur er karakteristisk ved en forening af den gotiske bygningskrop med italienske dekorationselementer, hvilket kommer til udtryk i både kirker, rådhuse og patricierhuse, fx rådhuset i Gent.

Fra midten af 1500-tallet var arkitekten Cornelis Floris toneangivende med den såkaldte Florisstil, som ses i rådhusene i Antwerpen og Haag.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig