Faktaboks

Robert Burton
Født
8. februar 1577, Lindley, Leicestershire
Død
25. januar 1640, Oxford
Robert Burton i 1635
Portræt af Robert Burton, malet af Gilbert Jackson i 1635. Oliemaleriet tilhører Brasenose College, University of Oxford.

Robert Burton var en engelsk lærd, forfatter og præst. Burton er mest kendt for sit encyklopædiske værk The Anatomy of Melancholy (1621), som var en vigtig kilde til medicinsk viden samt til tidens filosofiske og psykologiske idéer. Anatomy, redigeret og udvidet fem gange, var et livslangt projekt. Melankoli var et populært emne i datidens England, og Burton var tilsyneladende motiveret af sin egen tilbøjelighed til melankoli.

Burtons kilder er både klassiske og samtidige, hans stil er livlig, anekdotisk, underholdende og meget personlig. Anatomy har inspireret Dr. Johnson, Laurence Sterne, Charles Lamb, John Keats med flere. Burton studerede på bl.a. Christ Church, Oxford, hvor han siden blev bibliotekar og tilbragte resten af sit stilfærdige liv. I 1616 blev han desuden sognepræst for St. Thomas Church, Oxford.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig