Rimini

Artikelstart

Rimini, provinshovedstad ved Adriaterhavskysten i Norditalien 100 km sydøst for Bologna; 144.500 indb. (2011). Byen har siden 1843 været badeby i lighed med andre byer som Riccione, Cattolica og Bellaria-Igea Marina; den har mere end 2 mio. gæster hvert år. Vigtige erhverv er fiskeri og industri inden for bygningsmaterialer, møbler, sko og fødevarer. Historiske bygninger er bl.a. Palazzo dell'Arengo (1204).

Et arkitektonisk hovedværk er L.B. Albertis kirke Tempio Malatestiano (1446-55), hvis interiør er udsmykket af bl.a. Piero della Francesca og Domenico Ghirlandaio. Pinacoteca Comunale e Museo Civico rummer lokal og italiensk kunst fra 1400-1800-t.

Historie

Rimini, antikkens Ariminum, blev koloni i 268 f.Kr. Den lå strategisk for enden af vejene Via Flaminia, Æmilia og Popilia og var en vigtig havneby. Der er bevaret en triumfbue, en bro og et amfiteater, mens byens havn, bymur, vejnet, forum og flere huse er lokaliseret ved udgravninger.

I 359 var byen ramme om et mislykket kirkeligt koncilium, der skulle tage stilling til den såkaldte arianske troslære. Efter folkevandringstidens omskiftelser med gotiske, byzantinske, longobardiske og frankiske herrer blev Rimini i 1100-t. en fri bykommune, som både kejser og pave gjorde krav på. Stridighederne herom førte til, at byen i 1334 blev et signoria under sin ledende familie, Malatesta. 1400-t.s Rimini prægedes af Sigismondo Malatestas herredømme. Denne renæssancecondottière og humanist holdt fornemt hof i byen og lod arkitekten L.B. Alberti bygge sin familiegravkirke, Tempio Malatestiano, i moderne renæssancestil. Konflikter med den opkommende Kirkestat førte til Sigismondos svækkelse, til bandlysning i 1461 og omkring 1500 til, at Malatesta-familien helt blev fordrevet og Rimini indlemmet i Kirkestaten. Herunder forblev byen indtil 1860, da den indlemmedes i det nye italienske kongedømme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig