Riga Bugt er en stor havbugt ved Østersøens østkyst. Den har en overflade på 18.000 km2. Bugten er ret lavvandet med en maksimal dybde på 54 m. Den er delt mellem Letland og Estland, men alle øer hører til Estland. Øerne Muhu og Saaremaa (Øsel) adskiller bugten fra resten af Østersøen. Midt i bugten ligger Ruhnu (Runö), som tidligere blev beboet af estlandssvenskere.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Rigabugten; på lettisk Rīgas jūras līcis, på estisk Liivi laht
Flere floder udmunder i bugten, hvoraf Daugava er langt den største. Saltindholdet er lavere end i resten af Østersøen, og bugten er i reglen isdækket fra december til april. Tidligere var Rigabugten stærkt forurenet af spildevand fra floderne.
Ud over Letlands hovedstad, Riga, ligger enkelte mindre havnebyer ved bugten; nogle af dem er populære ferie- og badebyer med gode sandstrande som Pärnu og Jūrmala.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.