Rauchbier, (tysk 'røg-øl'), øl brygget med røgmalt. Man fremstiller malten ved røgtørring over brændeild af bøgetræ. Berømt er Echt Schenkerla Rauchbier (5,4% vol. alkohol), der fremstilles i Bamberg af bryggeriet Heller. Øllet var oprindelig overgæret, men er i dag en undergæret Märzen. Øltypen var i Danmark kendt som skibsøl.