Publius Cornelius Africanus Minor Scipio, Scipio d.y., ca. 185-129 f.Kr., romersk general. Under 3. Puniske Krig kæmpede han i Nordafrika, hvor han 146 f.Kr. jævnede Karthago med jorden. Efter at være blevet valgt til konsul for anden gang drog han mod Spanien, hvor han 133 f.Kr. i Numantia besejrede de oprørske spaniere. Kendt for at nære stor interesse for græsk kultur og filosofi.