Prædikerens Bog, del af visdomslitteraturen i GT. Navnet skyldes Luthers tyske gengivelse af den hebraiske titel Kohelet (lat. Ecclesiastes), hvis betydning er usikker, måske 'leder af en forsamling'. I jødisk og tidlig kristen tradition gik Prædikerens Bog for at være forfattet af kong Salomon, hvad den redaktionelle overskrift formodentlig vil angive. Men bl.a. sprog og stil sandsynliggør skriftets tilblivelse i Jerusalem ca. 200 f.Kr. I foreliggende form er Prædikerens Bog visdomslærerens forkyndelse samlet af disciple under hovedtanken "alt er tomhed" (i ældre dansk "forfængelighed"). Dermed er Prædikerens Bog et opgør med traditionel jødisk visdomslære og sætter spørgsmålstegn ved dens anskuelse af livets mening. Prædikerens Bog hævder, at menneskets eneste mulighed er at tage imod livet, som det kommer fra Gud, og glæde sig over det; selv er mennesket ikke i stand til at forme sin tilværelse. Gennem historien har Prædikerens Bog vakt modstand, og dens optagelse i den jødiske kanon skyldes måske først og fremmest Salomon-traditionen.