Faktaboks

Povl Sabroe

Den Gyldenblonde

Født
2. februar 1897, Aarhus
Død
5. juni 1984
Povl Sabroe og Preben Kaas
Povl Sabroe (t.v.) var direktør for Cirkusrevyen fra 1956 til 1970, hvor han overlod posten til Preben Kaas (t.h.). I baggrunden ses et maleri af en af Cirkusrevyens mestt kendte kunstnere, Dirch Passer. Foto fra 1970.
Povl Sabroe og Preben Kaas
Af /Ritzau Scanpix.

Povl Sabroe var en dansk journalist, causør, forfatter og revydirektør; søn af Peter Sabroe og far til Morten Sabroe.

I perioden 1929-1960 var Povl Sabroe journalist ved Politiken. Han blev især kendt for sine "frikvarterer", som han optrådte med fra 1933 og i de følgende år dels i radioen, dels på scener rundt i Danmark, og hvori han venligt ironiserede over tilværelsens mangfoldige tildragelser, både på den politiske og den hjemlige scene.

Han leverede tekster til revyer og til Blæksprutten, som han var redaktør af 1955-1980. Fra 1953 optrådte han med causerier i Cirkusrevyen, hvis direktør han var 1956-1970. Her videreførte han den bredt anlagte traditionelle revy med udstyr og dansepiger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig