Potsdamer Platz i fugleperspektiv
Potsdamer Platz i fugleperspektiv.

Potsdamer Platz er en af Berlins mest fremtrædende pladser, der udtrykker byens selvforståelse som futuristisk hightechmetropol. Med en beliggenhed blot 500 meter fra Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen er Potsdamer Platz i dag en af verdens mest markante bypladser i selskab med fx Time Square i New York eller Piccadilly Circus i London.

Berlins futuristisk bankende hjerte

I 1994 tog koncernen Daimler-Benz initiativ til et af de mest ambitiøse projekter på det byplanmæssige og arkitektoniske plan i nyere tid: et futuristisk og internationalt orienteret anarki af forretningshovedkvarterer, kontorer, shoppingcentre og dyre beboelsesejendomme, de fleste bygget i glas og beton. Pladsen består af 19 forskellige komplekser, hvoraf Daimler-Benz (tegnet af arkitekt Renzo Piano, opført 1994-1998), Sony (tegnet af Murphy/Jahn Architects, opført 1996-2000) og det tyske projektudviklingsselskab A&T (tegnet af Giorgio Grassi (født 1935), opført 1996-1999) er de største.

Det er ikke blot golde forretningsfacader, der kendetegner Potsdamer Platz. Bygningerne omkring huser også kulturelle institutioner, der knytter sig til byens årlige filmfestival Berlinale. Berlins filmmuseum viser genstande fra hele den tyske filmhistorie. Pladsen er desuden udsmykket af skulpturer og kunstobjekter af bl.a. Keith Haring (1958-1990), Robert Rauschenberg og Frank Stella.

Alt dette gør Potsdamer Platz til et fremtrædende kommercielt og kulturelt mødested, der fortsætter og samtidig fornyr pladsens historie.

Fra start til Anden Verdenskrig

Potsdamer Platz 1932
Potsdamer Platz 1932.

Indtil starten af 1800-tallet var Berlin en forholdsvis lille by. Potsdamer Platz lå foran told- og bymuren, der åbnede landevejen til Potsdam. Allerede dengang var den et trafikknudepunkt, og udviklingen tog i 1838 yderligere fart med åbningen af en af Tysklands første banegårde på pladsen.

I de første 40 år af det 20. århundrede var pladsen og gaderne omkring et yndet mødested for Berlins politiske, sociale og kulturelle scene. Hoteller, varehuse og virksomhedsdomiciler prægede billedet om dagen. Forlystelsessteder, prostitution og natklubber florerede om natten.

Fra 1945 til 1990

Potsdamer Platz 1954
På Potsdamer Platz opstod Berlins sorte marked, og pladsens betydning som mødested blev genetableret. I juni 1953 blev pladsen centrum for juniopstanden.

Under 2. Verdenskrig blev over halvdelen af bygningerne omkring Potsdamer Platz ødelagt. De resterende bygninger var stærkt beskadigede.

Efter krigen blev den ødelagte plads igen et samlingspunkt, hvor den britiske, amerikanske og sovjetiske zone stødte på hinanden. Berlins sorte marked opstod her og genetablerede pladsens betydning som mødested. Den 17. juni 1953 blev pladsen centrum for juniopstanden, hvor 200.000 menneskers protest mod DDR-regimet blev slået blodigt ned af bl.a. sovjetiske tanks.

Fra august 1961 løb Berlinmuren midt over pladsen, og området blev til en utilgængelig død zone. I de efterfølgende årtier blev de tilbageværende bygninger revet ned, så pladsen lå øde i ingenmandslandet.

Efter murens fald i 1989 var Potsdamer Platz en slags ingenmandsland, som hurtig blev overtaget af spontane midlertidige bosættelser. I 1990 opførte Roger Waters, frontmand i rockgruppen Pink Floyd, det legendariske værk The Wall på pladsen – det blev den tids største koncert i rockmusikkens historie.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig