Pietro Lorenzetti, f. ca. 1280, italiensk maler, formodentlig død under pesten 1348; bror til Ambrogio Lorenzetti.
Pietro Lorenzetti arbejdede i Siena, Arezzo og Assisi. Han var ligesom sin bror påvirket af Giottos monumentalitet og sans for rummet.
Pietro udførte sammen med Ambrogio freskoer i Siena, og han malede flere altertavler til domkirken, bl.a. Marias fødsel (1335-42, Domkirkemuseet, Siena). I Assisi malede han før 1329 freskoer i kirken San Francesco, hvor hovedværket er den ekspressive skildring af Korsnedtagelsen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.