Faktaboks

Pierre Mac Orlan

Pierre Dumarchey

Født
26. februar 1882, Péronne, Somme
Død
27. juni 1970, Saint-Cyr-sur-Morin, Seine-et-Marne
Pierre Mac Orlan
Pierre Mac Orlan. Årstal ukendt, men senest 1923.
Af /Library of Congress..

Pierre Mac Orlan er som fransk romanforfatter mest kendt for romanen Le Quai des brumes (1927). Den blev berømt i Marcel Carnés filmatisering i 1938 (Taagernes Kaj) med manuskript af Jacques Prévert og Michèle Morgan og Jean Gabin i hovedrollerne. Romanen selv er en vidtløftig historie om nogle menneskeskæbner fortalt i en kabaret på Montmartre, med en tvivlsom kvinde som deltager og uden den kærlighedshistorie, der er central i filmen.

Mac Orlan var forfatter til andre romaner, der også blev filmatiseret: Marguerite de la nuit (1926) og La Bandera (1931). Hans bøger er præget af livlige, gerne melodramatiske handlinger, men vinder ved en gennemført tematik, hvor ensomheden hos udstødte og andre mennesker i samfundets udkant bliver skildret med indlevelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig