Peter Pears

Britten dedikerede en række operapartier og enkeltværker til Pears, herunder titelrollerne i operaerne Peter Grimes og Albert Herring, sangcyklusen Serenade for tenor, horn og strygere og tenorpartiet i mastodontværket War Requiem.

Hovedrollen i Brittens sidste opera, Døden i Venedig, som er baseret på den tyske forfatter Thomas Manns bog af sammen navn, er også skrevet til Pears. I denne opera er de seksuelle tematikker mere eksplicit italesat, da Aschenbach, det parti som Pears sang, pines moralsk af en forbudt forelskelse i en ung polsk dreng, som han møder på en rejse til Venedig.

I 1928 begyndte Pears at studere musik ved Oxfords Kebble College, men dumpede stopprøven. Han tog derefter private sangtimer, indtil han blev optaget på Royal College of Music i London hos sanglærer Dawson Freer. Han færdiggjorde dog aldrig en formel uddannelse, da han kort efter vandt stillinger i de anerkendte vokalensembler BBC Singers og New English Singers og afbrød sine studier.

Pears vandt både anerkendelse for sine evner inden for fortolkning af opera og lieder, om end der gennem hele hans karriere var delte meninger om hans egenartede stemmeklang, der til en vis grad er kommet til at danne skole for fortolkningen af Brittens tenorpartier. Pears sang på de store operascener i Europa og USA og foretog mange koncertrejser og indspilninger med Britten som pianist. Han blev adlet i 1978.

• Storbritanniens klassiske musik
• opera
• lied
• tenor