Albert Herring er en kammeropera i tre akter af Benjamin Britten. Eric Crozier (1914-1994) har skrevet librettoen efter Guy de Maupassants novelle Le rosier de Madame Husson (1888). Operaen blev uropført i Glyndebourne i 1947 med Britten som dirigent.

Albert Herring var tænkt som et komisk modstykke til den tragiske kammeropera The Rape of Lucretia. Den foregår i landsbyen Loxford i Suffolk og handler om den naive unge mand, Albert Herring, der af landsbyens spidser bliver belønnet for sin pæne og ordentlige livsførelse, men som efter en begivenhedsrig nat "bliver voksen" og formår at træde op mod både sin dominerende mor og det lille bigotte landsbysamfund.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig