lied

Lied, (ty. 'sang'), Liedens historie går tilbage til 1200-tallets ridderlige minnesang og den senere mestersang.

Den klaverledsagede lied optræder i 1700-tallet hos bl.a. J.A.P. Schulz (ophavsmand til den danske romance, hvis sange kendetegnes ved stor overensstemmelse mellem det musikalske udtryk og digtets indhold.

Med J.F. Reichardt begyndte liedens storhedstid, ikke mindst fordi tidens betydeligste digtere, Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller, med deres stærke digtersprog blev de store inspiratorer.

Bl.a. ud fra deres digtning skrev Joseph Haydn, Ludwig van Beethoven og Wolfgang Amadeus Mozart lieder, som dog kun udgør en mindre del af deres samlede værk. 1800-tallet blev det store liedårhundrede med Franz Schubert, Robert Schumann, Johannes Brahms og Hugo Wolf som de vigtigste bidragydere.

Båret frem af tidens førende digtere, først og fremmest Heinrich Heine, skabte de et univers, der strakte sig fra middelalderens enkle strofeform over den varierede til den gennemkomponerede form, hvor hver strofe behandles musikalsk individuelt.

Klaverledsagelsen fik efterhånden mere selvstændig betydning, en tendens, der fortsatte i den orkesterledsagede lied hos bl.a. Richard Wagner, Gustav Mahler og Richard Strauss.

Her er menneskestemmen i højere grad tænkt som en del af en større musikalsk sammenhæng. Væsentlige liedkomponister fra 1900-tallet er Arnold Schönberg, Alban Berg og Paul Hindemith.